​NANNAS TALE BOGFEST 10.5.2019

På vegne af Elisabeth og Danmarks mest interessante Forlag, Gladiator, vil jeg gerne byde jer velkommen til bogfest. I dag udkommer den historiske og feministiske bombe ”At se med egne øjne”. Og det skal vi fejre for fulde gardiner. Mit navn er Nanna Kalinka, Elisabeths protege siden 1990, og jeg vil være jeres værtinde i dag.

Når man skal læse en bog en god ven har skrevet, er man jo ved at pisse i trusseindlægget af skræk for, om man kan lide det. Jeg kan heldigvis sige, at Elisabeth Møller Jensen har begået et værk. Et vigtigt værk! Et medrivende og sjovt værk! En slags politisk thriller og et harmdirrende vidnesbyrd. For hvis I har glemt begyndelsen på den 3. bølge, Anders Foghs indædte benspænd for ligestillingen og Mette Bocks ideologiske karaktermord på KVINFO, så kan jeg garantere for, at det har Elisabeth ikke. De siger, at djævlen ligger i detaljen, og det skal jeg fandeme love for. “At se med egne øjne” er skrevet under lup, så hvert eneste argument og handling bliver dissekeret. Man kan sige, at alle er nævnt og ingen glemt, og Guds nåde trøste dem, der bidrog til slagtningen af KVINFO. Elisabeth Møller Jensen sørger for, at ingen dør i synden.

Jeg har haft det privilegium at arbejde aktivistisk tæt sammen med Elisabeth, siden fødslen og lanceringen af Kvindeligt Selskab i 1991. Det har udviklet sig til at dejligt givende venskab og et tæt konspiratorisk samarbejde i landets tophemmelige feministiske loge. Elisabeth har mange gange vist sig at være den rigtige kvinde på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og jeg er stolt over at kunne sige, at hun med ”At se med egne øjne” har gjort det igen.

Nanna Kalinka Bjerke

Kommunikationsrådgiver​

ELISABETH MØLLER JENSEN

Jeg er forfatter og foredragsholder. I 2015 udgav jeg min første bog “Dengang i Lemvig” og i 2019 udgav jeg min anden bog “At se med egne øjne – Mit kvinfo”

Flere indlæg

juli 7th, 2020​

​På forsiden af Familie Journalen i uge 4. Fortsættelse følger i uge 5. Selvfølgelig var jeg spændt på anmeldelserne, da min familiehistorie "Dengang i Lemvig" udkom. Og glad og lettet over, at bogen blev så

juli 7th, 2020​

Introduktion til Gudruns brev 21.2.42 Min mor, Gudrun Borgholm, er tyve år gammel, da hun skriver det brev til sin mor og sin storebror, Kristian, som jeg har læst op i Diamanten og nu offentliggør.

juli 7th, 2020​

Kirsten Thorup debuterede med digtsamlingen “Inden - Udenfor” i marts 1967. Her er min tale til Kirsten Thorup ved jubilæumsfejringen på Gyldendal 8. marts. Kære Kirsten Til lykke med forfatterjubilæet, der favner et halvt århundrede.

Søndermarksvej 1A

2500 Valby

Telefon: +45 23 34 05 27

E-mail: emjvalby@gmail.com

Sociale medier​

fb    twitter    linkedin     instagram-logo