’Kvinfos biblioteksopgaver flyttes til det Kgl. Bibliotek’, lød den forunderlige overskrift på kulturminister Mette Bock´s pressemeddelse 20. marts. Forunderlig, fordi den lakonisk korte pressemeddelse slutter med at slå fast, ’at beslutningen træffes af KVINFO, som er en selvejende institution.’

Så gad vide, hvad det egentlig betyder, at kulturministeren ’har besluttet’ at flytte Kvinfos bibliotek? Mette Bock ved selvfølgelig godt, at hverken hun eller andre kan forære en selvejende institutions bøger eller bibliotek til en statsinstitution. Det er Kvinfos ejendom, det er Kvinfos bestyrelse, der bestemmer, og bestyrelsen har sat foden ned og sagt nej.

Allerede i den første pressemeddelse forklarer Mette Bock, at ’flytningen af opgaven sker som led i den samling af biblioteksopgaverne, som er sket i de seneste år’, og i Politiken argumenterer hun med, at ’opgaveflytningen på biblioteksområdet er led i en generel udvikling’, og at hun som kulturminister skal ’sikre biblioteksopgaverne det bedste miljø og muligheder for udvikling’. (Politiken,10.4.2017).

Kulturministeren passer altså bare sit arbejde, og hendes ’beslutning’ er udtryk for rettidig omhu, må vi forstå. Der er imidlertid meget der tyder på, at kulturministeren med sine formelle argumenter lægger let gennemskuelige røgslør ud over, at Mette Bock ikke bare er kulturminister, men at hun er minister for Liberal Alliance.

Jeg har gjort mig den ulejlighed at tjekke, hvad Liberal Alliance skriver om ligestillingspolitik i deres arbejdsprogram. Og her står det sort på hvidt, at Liberal Alliance ønsker, ’at alle offentlige midler fratages organisationer, hvis formål primært er at sprede særlige kønspolitiske budskaber. Det må stå for den enkeltes egen regning’.
I følge vedtægterne skal Kvinfo ’initiere og formidle forskning på et vidensbaseret grundlag og bidrage til udviklingen af et ligestillet samfund’. Så det er Kvinfo, det handler om. Der er ikke andre, der løfter præcis den opgave for offentlige midler.

Som et nyliberalt parti må Liberal Alliance da gerne arbejde for at fratage Kvinfo offentlige midler? Men kan det virkelig være en kulturministers opgave at bruge sin position til at føre en så rabiat politik? Kan det være en kulturministers opgave så enøjet at fremme ønsker og ideologier i et politisk bagland, der repræsenterer under 10 procent af befolkningen? Og har Mette Bock i sit angreb mod Kvinfo virkelig opbakning i regeringen?Jeg nægter at tro det. Faktisk er jeg overbevist om, at det kulturministerielle dekret aldrig nogensinde havde set dagens lys, hvis Bertel Haarder havde været kulturminister stadigvæk. Som den første integrationsminister lagde Bertel Haarder, med sin dedikerede støtte til Kvinfos Mentornetvæk, grunden til Kvinfos stærke vækst i 00’ernes borgerlige Danmark.

Med mindre Mette Bock bliver klogere, eller Lars Løkke når at blive træt af de mange vægtige protester, der lige siden Mette Bocks pressemeddelelse har strømmet ind, så må vi vente til finanslovens vedtagelse med at finde ud af, om Mette Bock har sin regering i ryggen. Mette Bock kan ikke nedlægge Kvinfos bibliotek, men med et folketingsflertal i ryggen kan kulturministeren selvfølgelig fjerne finanslovstilskuddet til Kvinfo. Jeg vil imidlertid se det, før jeg tror det.

Kulturministeriets årlige tilskud på kr. 6.8 mill er kun en lille del af Kvinfos bevilling, for Kvinfo får næsten fire gange så store bevillinger fra Udenrigsministeriet til ’Det Arabiske Initiativ’, og ’så kan Kvinfo som selvejende institution selvfølgelig af egen drift hente midler’ andre steder fra, som Mette Bock argumenterer i Politiken.

Nu har Kvinfo faktisk været rigtig god til ’at hente midler’ fra især de store fonde til en stribe af de prisbelønnede projekter, som Kvinfo også i udlandet er kendt for. Men private fonde yder ikke driftsstøtte. Og Mette Bock går efter driftsmidlerne, og hun går efter biblioteket, og hun går efter den viden, som institutionen repræsenterer. Uden bibliotek er der ikke længere et Kvinfo. Da jeg blev direktør i 1990, satte jeg mig for at åbne så mange døre som overhovedet muligt. For køn og ligestilling er relevant overalt i samfundet. Behovet for viden er tilsvarende stort, og derfor er Kvinfos bagland betydeligt større end Liberal Alliances. Vi taler om en institution, der er bygget op over mere end halvtreds år, i et land hvor ligestilling hyldes i regeringens værdikanon, mens Danmark som nation rasler ned i internationale ligestillingsstatistikker.

Kulturministeren minder ’Kvinfos venner og bestyrelse’ om, at nok er der behov for ligestilling, men ’verden udvikler sig’. Den vurdering har Mette Bock helt ret i. Verden udvikler sig i rivende fart, og så meget desto mere er der brug for viden om køn, ligestilling og mangfoldighed. Der er brug for Ekspertdatabasen, der er brug for Mentornetværket, og der er brug for biblioteket i særdeleshed. Ikke mindst til den voksende efterspørgsel fra børn og unge under atten, som ikke har adgang til Det kongelige Bibliotek. Der er mere brug for KVINFO end nogensinde. Så gå ind i kampen. Det gør jeg.

Politiken, 16.4.2017